Nyt holdNed i vægt starter 27. oktober

Privatlivspolitik & cookies

Her kan du læse, hvordan Hartvig & Engell behandler dine personoplysninger.

Senest opdateret oktober 2026.

Hvem er ansvarlig for dine oplysninger?

Hartvig & Engell er dataansvarlig for de personoplysninger, vi behandler om dig.

Hartvig & Engell
Kultorvet 7, 2. sal, 1175 København K
CVR-nr. 41929359
Telefon 61 48 48 16
E-mail info@hartvig-engell.dk

Har du spørgsmål til, hvordan vi behandler dine oplysninger, eller vil du bruge dine rettigheder, så skriv eller ring til os.

Hvilke oplysninger behandler vi – og hvorfor?

Når du booker en tid

Du booker via vores bookingside hos behandler-booking.dk. Vi får dit navn, din e-mail, dit telefonnummer og den tid og ydelse, du har valgt. Vi bruger oplysningerne til at holde aftalen med dig og til at minde dig om den.

Når du er i forløb hos os

Som autoriserede kliniske diætister har vi pligt til at føre journal. I journalen og i vores app (NetSlank) behandler vi de oplysninger, der er nødvendige for din behandling – fx dine mål, din kost, din vægt og dine kropsmål, svarene i den sundhedsanalyse, du udfylder inden første samtale, og vores notater fra samtalerne. Det kan være helbredsoplysninger. Det, du selv registrerer i appen (mad, træning, dagbog), ser din behandler kun, hvis du har givet samtykke til det i appen.

Vi behandler oplysningerne for at kunne give dig den rette vejledning og for at overholde reglerne for journalføring.

Når du køber noget

Køber du et forløb, et klippekort, en plads på et hold eller et depositum, betaler du via Stripe. Handler du i vores netbutik, sker købet via Ecwid. Vi får dit navn, din e-mail, dit telefonnummer, hvad du har købt, og – ved varer, der sendes – din adresse. Dine kortoplysninger ser vi aldrig; dem behandler betalingsudbyderen.

Når du kontakter os

Skriver du til os på mail eller ringer, behandler vi de oplysninger, du giver os, for at kunne svare dig.

Nyhedsbrev

Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mail til at sende det. Du kan altid framelde dig via linket i bunden af hvert nyhedsbrev.

Tilskud og forsikring

Beder du os om det, sender vi de nødvendige oplysninger til Sygeforsikring danmark eller dit forsikringsselskab, så du kan få tilskud eller dækning.

Retsgrundlag

  • Aftalen med dig om booking, forløb og køb (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b).
  • Vores pligt til at føre journal og til at opbevare regnskabsbilag (art. 6, stk. 1, litra c).
  • Helbredsoplysninger behandler vi, fordi det er nødvendigt for din behandling hos os som sundhedspersoner med tavshedspligt (art. 9, stk. 2, litra h).
  • Dit samtykke – til nyhedsbrevet og til, at din behandler ser det, du registrerer i appen (art. 6, stk. 1, litra a). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Hvem deler vi oplysningerne med?

Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger disse leverandører, som behandler oplysninger på vores vegne og efter vores instruks:

  • NetSlank – vores app med kostplaner, dagbog og journal, samt nyhedsbrev og hjemmeside.
  • behandler-booking.dk – online booking og påmindelser.
  • Stripe – betaling for forløb, klippekort, hold og depositum.
  • Ecwid (Lightspeed) – vores netbutik.
  • Cloudflare – drift af hjemmesiden.

Nogle af leverandørerne kan behandle oplysninger uden for EU, fx i USA. Det sker kun med det beskyttelsesniveau, loven kræver, fx via EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU-US Data Privacy Framework.

Hvor længe gemmer vi oplysningerne?

  • Journal: mindst 10 år efter sidste notat, som reglerne for journalføring kræver.
  • Regnskabsbilag: 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver.
  • Din profil i appen: til du sletter den, eller vi aftaler at lukke den. Journalen gemmes dog, som beskrevet ovenfor.
  • Nyhedsbrev: til du framelder dig.
  • Henvendelser: så længe det er nødvendigt for at svare dig.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og til at få forkerte oplysninger rettet. Du kan få slettet oplysninger, vi ikke længere skal gemme, få begrænset behandlingen, gøre indsigelse og få dine oplysninger udleveret (dataportabilitet). Har du givet samtykke, kan du trække det tilbage. Kontakt os på info@hartvig-engell.dk.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.

Cookies og tredjepartsindhold

Vores hjemmeside bruger ikke cookies til statistik eller markedsføring.

  • Netbutikken (Ecwid) bruger nødvendige cookies til at huske din kurv. De sættes kun, når du besøger butikken.
  • Skrifttyper hentes fra Google Fonts. Det betyder, at din IP-adresse sendes til Google, når siden vises.
  • Videoer fra YouTube hentes først, når du trykker afspil – før det sendes intet til YouTube.
  • Links til fx Facebook, Instagram, Trustpilot og Google Maps fører dig til deres egne sider, hvor deres egne regler gælder.